Jeg vender tilbage til rammekurven igen og igen. Måske fordi det er et meget
simpelt princip - som dog kan varieres i det uendelige:
To ringe bindes sammen, den ene udgør hanken og den anden kanten. Så går
man ellers i gang med at flette - undervejs sættes stager i når der er behov
for det. Hele tiden flettes over og under stagerne, og rundt om kanten når man
kommer til den.....
Enkelt - og alligevel kan kurven formes på mange måder. Man kan også surre
stager på fra side til side, og undlade hanken. Så kan man ende med en flad
kurv - som f.eks. kan bruges som brødbakke eller frugtkurv.
De 2 viste rammekurve på billedet herunder er høje lukkede former hvor
stagerne er i sat efterhånden som der flettes, herved kommer der et
særligt udtryk lidt som ribben på rad.
En hønsekurv eller Brigitte Bardot kurv.
En ny smal model med striber af longifolia bark.
En anden ny model som bevidst er lavet flad, buttet og uden hank.
Det er jo fantastisk, at man kan blive ved med at finde på nye former,
selvfølgelig er det mest et spørgsmål om de små variationer.
At kunne
blive ved med at gå ind i en form og udfordre sig selv og materialet.
Der er vigtigt at blive ved med at være lydhør over for sidstnævnte, så
der stadig er en god portion naturlighed over form. At man ikke tvinger
materialet til noget som virker forkrampet. Måske kan man ikke se det
med det samme når kurven er færdig, men de gode former overlever længst.
