De andre materialer
Startsiden Et niveau op Bark Græs, siv osv. Revling

 

  Man kan naturligvis flette med mange andre materialer end lige pil, og jeg er fascineret i de muligheder der ligger i det. Råmaterialerne er lige omkring os (i hvert fald der hvor jeg bor !), det er blot at bruge dem..... 
 
Revling
Revling, eller sortebær, som vi jyder kalder planten, har fra gammel tid været brugt til at lave riskoste og løbbundne kurve af. Planten gror villigt på heden og i lys skovbund, f.eks. i fyrreplantager (husk at aftale med lodsejeren, hvis du vil samle materialer i naturen !).
Hvis revlingen "rulles" mellem to mursten, bliver nåle og noget af barken gnedet af, og det smukke, rødbrune ved kommer til syne.
Iris, dunhammer og søgræs
Jeg høster iris i søen som ligger i vores have - når de smukke gule blomster er væk, er det tiden for bladene at komme til at gøre nytte på anden vis. Jeg skærer dem af så langt nede jeg kan komme til, skilder planten ad blad for blad og tørrer grundigt udbredt. Bladene kan bruges både til løbbinding og til sideflet i kurve i stedet for pil.
Græsser
Græsser har altid fascineret mig - de skinnende, blanke strå som spiller i sollyset i en skovbund.......
Jeg har høstet mange forskellige græsser og tørret dem ("Nu græsser mor igen", siger mine børn) til at flette med.
Bark
Pilebark er jo egentlig et "spildprodukt" når man laver afbarket pil. Tidligere udvandt man salicylsyre (salix = pil) af pilebark til brug i smertestillende midler, f.eks. Albyl. Det fremstilles nu syntetisk, men barken kan nu også bruges til andre ting. For eksempel til at flette med......
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Siden er sidst opdateret 23. september 2006 ...